Oprindelse
En svensk landrace der tidligere var udbredt på øen Gotland. Den sidste overlevende flok af Gotlandshøns der ikke var blevet blandet op med æglægningshybrider i løbet af 1900-tallet blev i 1980’erne fundet på en gård på øen Fårö nord for Gotland. De høns man idag kender som landracen Gotlandshøns nedstammer alle fra denne flok og anses som udrydelsestruede.
Hvornår og hvordan hønsene oprindeligt kom til Gotland ligger hen i det uvisse. Nogen mener at de er blevet importeret østfra helt tilbage i Vikingetiden. Gotlandshønen skulle på den vis ligesom Islandsk Landnamshøne give et billede af hvordan vikingetidens høns så ud.
Særlige egenskaber
Da de oprindelige høns fra Fårö holdtes året rundt i åbne fårehuse må man sige at Gotlandshønen, om nogen, virkelig er tilpasset det nordiske klima. Den gotlandske landhøne beskrives ihvertfald som en nøjsom og robust høne, der er god til at skaffe sig sin egen føde når den holdes fritgående. Selvom den er en relativ god flyver og har landhønsenes nysgerrighed holder den sig som regel i nærheden af hønsehuset hvor den lægger æg og sover. Hanerne beskrives som rolige og omgængelige selv når de bliver ældre.
Igennem det svenske genbanksprojekt for husdyrlandracer findes idag ca 60 registrerede ejere af Gotlandshøns. I 2014 havde de tilsammen 875 høns og haner.
Modsat i avlen med moderne hønseracer søger man hos denne og andre svenske landhønseracer stor variation indenfor racen. Udseendet er underordnet en række andre vigtige træk som gode forældreegenskaber, god flokadfærd, en rimelig æg- og kødproduktion samt at holde en mindstevægt.
Rugning
Som andre landhønseracer generelt en god og stabil rugehøne og kyllingefører.
Farver
Meget varierende i farve fra vildfarvede, hvedefarvede, blålige, sorte til hvidplettede og næsten helt hvide.
Type: middelstor landrace
Vægt høne: 2,0 – 2,5 kg
Vægt hane: 2,5 – 3,0 kg
Æg: ca 57 gram, hvide
Antal æg om året: ca 140