Oprindelse
En sydsvensk landrace med en karakteristisk prikket fjerdragt. Dens aner kan formodentlig gå helt tilbage til middelalderen eller endnu længere. Næsten forsvundet indtil man sidst i 1980’erne fandt frem til de sidste overlevende eksemplarer i tre små landsbyer i Skåne. Med kun få hundrede individer startede man et genbank-projekt hvor man arbejder på at sikre denne og andre gamle svenske landracer for eftertiden. I 2014 havde man registreret i alt 1592 blomsterhøns fordelt hos 108 hønseholdere i Sverige. Racen findes også efterhånden i et uvist antal udenfor Sverige, blandt andet i Danmark, USA og England.
Særlige egenskaber
Som andre landhønseracer er de skånske blomsterhøns oprindelig opstået gennem naturlig udvælgelse og tilfældigheder. Landhøns er typisk nøjsomme dyr med god sygdomsresistens. Blomsterhønsene er i særlig grad tilpasset et frit liv i det sydsvenske klima, og trives også godt i Danmark. Racens udseende er speciel ved de mange lysplettede fjer på forskelligfarvet baggrund der kan gå fra lys gul over blå, grå og orange til brun og sort. I nogen stammer har især en del af hønerne en fjertop på hovedet.
Rugning
Racen beskrives som en nogenlunde rugehøne.
Farver
Findes i en frodig blanding af farvemønstre
Type: tung
Vægt høne: ca 2,4 kg
Vægt hane: ca 3,7 kg
Æg: ca 60 gram, hvide til cremefarvede
Antal æg om året: ca 155