Wyandot

Oprindelse

Wyandotten er opkaldt efter en nu uddød indianerstamme og stammer fra staterne Michigan og New York i det nordlige USA. Målet var at skabe en hårdfør race der lagde mange æg selv under kolde og barske forhold. Dertil er dens meget lille kam, som ikke så let får frostskader, og dens dunede og tætte fjerdragt ideel. Den blev første gang præsenteret omkring 1870’erne. Til skabelsen af racen er der brugt en lang række ældre hønsetyper. Sebright, Kochin, Brahma, Hamborger med flere er nævnt i den forbindelse.



Særlige egenskaber

Wyandotten nævnes ofte som den idelle begynderhøne. Især dværgudgaven er både charmerende og utrolig nem at have med at gøre. Dens kompakte kropsform forhindrer den i at flyve, så et lavt hegn er nok til at holde den inde, og den bliver nemt meget tam. Den lægger en masse æg i løbet af året, også ofte i vinterhalvåret. Undtagen er selvfølgelig de perioder hvor den fælder eller bliver skruk.



Rugning

Som rugemor er især dværgudgaven af wyandotten ofte brugt. Wyandotter bliver generelt ofte skruk.



Farver

Hvid

Sort

Gul

Blå

Sølv sort/randet

Guld hvid/randet

Guld sort/randet

Guld blå/randet

Sølv sort/båndet

Guld sort/båndet

Tværstribet

Hvid sort/columbia



Som dværghøns findes desuden farverne:

Rød

Gul/tværstribet

Rød/tværstribet

Lyseblå columbia

Gul columbia

Gul blå/columbia

Sort/hvidtegnet

Legbarfarvet

Guldhalset

Sort/guldhalset

Sølvhalset

Sort/sølvhalset

Orangefarvet

Agerhønefarvet

Brunbåndet

Trefarvet

Laksefarvet

Birkefarvet



Type: Tung kombinationsrace

Vægt høne: 2,2 – 2,5 kg

Vægt hane: 3 – 3,5 kg

Æg: 55-60 gram, lysebrune

Antal æg om året: ca 220



Findes også som dværghøne
Horsens og Omegns fjerkræklub | Skovgården, Vandværksvej 32, 8700 Horsens  | Tlf.: +45 27900549