Oprindelse
En landhønserace fra det sydlige Sverige. Tidligere meget udbredt på smågårdene i omegnen af byen Kisa. Kendetegnet ved den sorte grundfarve og fjerene der ofte dækker en større eller mindre del af benene. Nogle Kindahøns har uldne fjer der minder om dem man ser hos Hedemora- og silkehøns.
Tæt på at forsvinde med de moderne hønsetypers indtog i løbet af 1900-tallet, men bevaret via det vigtige svenske genbanksamarbejde for gamle husdyrracer.
Særlige egenskaber
Kindahønen er opstået blandt fattige bønder i Kindaegnen, og er som sådan en lille nøjsom høne der i høj grad er i stand til at finde sin egen føde og klare sig selv. Den har en tæt og robust kropsbygning og dens befjerede ben og ofte lille og enkle kam gør den godt beskyttet mod barske forhold.
Modsat i avlen med moderne hønseracer søger man hos denne og andre svenske landhønseracer stor variation indenfor racen. Udseendet er underordnet en række andre vigtige træk som gode forældreegenskaber, god flokadfærd, en rimelig æg- og kødproduktion samt at holde en mindstevægt.
Rugning
Nævnes som den mest rugelystne blandt de svenske landracer. Som andre landhønseracer også en stabil ruger og god kyllingefører.
Farver
Variabel farve. Grundfarve som regel sort eller vildfarvet, ofte med fjer af anden farve på hals og sadel.
Type: tung
Vægt høne: ca 1,5 – 2,0 kg
Vægt hane: ca 2,0 – 2,5 kg
Æg: ca 50 gram, hvide
Antal æg om året: ca 140