Oprindelse
Ølandshønen er en gammel landhønserace der indtil for ca 100 år siden var almindelig på øen Øland ud for den svenske østkyst. Som de fleste gamle landhønseracer fik den fra sidste halvdel af 1800-tallet hård konkurrence fra mere højtydende æglægningsracer. Den nåede stort set at uddø som ren race inden man opdagede at man var ved at miste denne del af kulturarven. De sidste 5 høner og en enkelt hane blev fundet i tide og er stamforældre til de Ølandshøns der findes idag.
Særlige egenskaber
En af de større nordiske landhønseracer, og er som de andre perfekt tilpasset et liv som fritgående høns. I det svenske genbanksamarbejde for gamle landracer er der i 2014 registreret 51 besætninger med Ølandshøns fordelt med 554 høner og 133 haner.
Modsat i avlen med moderne hønseracer søger man hos denne og andre svenske landhønseracer stor variation indenfor racen. Udseendet er underordnet en række andre vigtige træk som gode forældreegenskaber, god flokadfærd, en rimelig æg- og kødproduktion samt at holde en mindstevægt.
Rugning
Som andre landhønseracer en stabil ruger og god kyllingefører.
Farver
Da Ølandshønen var almindelig fandtes den formodentlig i mange forskellige farver. Udover en enkelt beige eller hvedefarvet høne er det den gøgespættede type der er videreført i dagens Ølandshøns. Anlæg for andre farver dukker dog op nu og da og sorte, hvidspættede og vildfarvede Ølandshøns findes også.
Type: tung
Vægt høne: ca 2,0 kg
Vægt hane: 2,5 – 3,0 kg
Æg: ca 50 gram, hvide
Antal æg om året: ca 150