Oprindelse
Minorka-racen stammer oprindelig fra Spanien og typen kendes tilbage fra sidst i 1700-tallet men er sikkert ældre. Den målrettede forædling er foregået i England og senere USA i løbet af 1800-talet.
Særlige egenskaber
Racen er en såkaldt middelhavsrace der er nært beslægtet med andre spanske racer som Hvidkindet spanier, Catalana og Andalusier og italienske racer som Ancona, Sicilianer og Italiener. Det er alle lette racer der kræver god plads og overdækning på deres hønsegård eller voliere hvis de da ikke får lov til at gå frit. Deres meget store og imponerende kamme og øreskiver vækker opsigt men er desværre noget følsomme over for forfrysninger, så man bør kunne have dem indendørs hvis vejret er frostkoldt og blæsende.
Minorkaen er kendt for at lægge meget store hvide æg og i øvrigt at have et venligt og tillidsfuldt temperament.
Rugning
Minorka ruger kun undtagelsessvis.
Farver
Sort
Hvid
Gul
Blå
Minorka findes desuden både med enkeltkam og rosenkam
Type: let
Vægt høne: ca 2,5 kg
Vægt hane: ca 3,0 kg
Æg: ca 63 gram, hvide
Antal æg om året: ca 170
Findes også som dværghøne