Oprindelse
Denne race menes at stamme fra Persien, det nuværende Iran, men dens navn hentyder til en gammelrussisk greve med efternavnet Orlov, som promoverede racen og gjorde den kendt i Europa i løbet af 1800-tallet. Tyske og engelske avlere har dog efterfølgende været med til at forme racen som den fremstår i dag.
Særlige egenskaber
Orloff-racen er kendt for at være en robust hønserace der med sin lille valnøddekam og den ekstra tykke og tætte fjerdragt på hals og hoved er godt egnet til at modstå den kolde russiske vinter. Den skulle være god til at fortsætte med at lægge æg vinteren igennem og dens rugelyst beskrives som begrænset.
Rugning
Orloff nævnes som en race der sjældent bliver skruk.
Farver
Rødbroget
Mahogni
Sort (ikke i DK)
Hvid (ikke i DK)
Gøgefarvet (ikke i DK)
Rød sorthalet (ikke i DK)
Type: tung
Vægt høne: 2,25 – 2,75 kg
Vægt hane: 3,0 – 3,5 kg
Æg: ca 58 gram, hvide
Antal æg om året: ca 200